optimering

All posts tagged optimering

Kan du bevise din service?

by Frederik Bundgaard , 10. februar 2016

Hvis den eneste oplevelse, forbrugeren har af din serviceydelse, er, når hun modtager en regning, kan du have et problem – hvad var det egentlig, hun fik for pengene? Da serviceydelser per definition er immaterielle ydelser, kan der være behov for en form for bevis for ydelsen!

Servicebevis – der er et aspekt af servicedesign – handler om at begrebsliggøre serviceydelser. Forbrugeren skal have en oplevelse af, at hun har fået ”noget” for pengene, og fordi vi som forbrugere har meget lettere ved at forholde os til fysiske produkter end immaterielle ydelser, kan der være brug for et fysisk bevis for ydelsen.

Der ligger en vis ressourceforbrug til grund for en serviceydelse. Det er forbrugeren sjældent klar over, og derfor forholder hun sig ikke til det. Men hvis forbrugeren slet ikke har nogen fornemmelse for det forarbejde, der er forbundet med serviceydelsen, og den første oplevelse, hun har med ydelsen, er, når hun skal betale regningen, så kan det resultere i en dårlig oplevelse. Derfor kan det være afgørende, at forbrugeren på en eller anden måde bliver gjort opmærksom på ressourceforbruget. Et servicebevis. Ressourceforbruget koster penge – og forbrugeren betaler. Hvis forbrugeren skal forstå, hvad hun betaler for, er det vigtigt, at hun oplever værdi. Det fysiske bevis bidrager til den samlede oplevelse af værdi hos forbrugeren.

Det er vigtigt og mange gange nødvendigt, at der eksisterer en form for håndgribeligt bevis for en serviceydelse

toiletpapir
Et godt eksempel på et servicebevis er, når rengøringspersonalet på et hotel laver en toilet-papirsfoldning. Det har ingen betydning for kvaliteten af den reelle serviceydelse, men det er et synligt bevis på, at rengøringspersonalet har været på besøg.

Et servicebevis kan være mange forskellige ting. Det kan være den taxa, vi sidder i, når vi bliver transporteret. Det kan være briksen, vi ligger på, når vi får massage. Eller det kan være billetten, vi får i hånden, når vi skal i biografen. Når vi køber serviceydelsen, får vi hverken ejerskab på taxaen eller massagebriksen, men de bidrager i høj grad til oplevelsen af ydelsen. Og biografbilletten, som vi får ejerskab på, er blot en repræsentation for serviceydelsen. Den har reelt ingen værdi, men er en del af servicedesignet.

En type af virksomheder, der i høj grad har forstået vigtigheden af bevisførelse for deres serviceydelse, er den hastigt voksende mængde af virksomheder, der beskæftiger sig med oplevelsesgaver. – Hvordan kan jeg give en oplevelse i gave? Oplevelsen kan jo ikke pakkes ind i en æske? – eller kan den? Nej, selve oplevelsen kan ikke, men et fysisk gavekort, der fungerer som bevis for serviceydelse, kan sagtens lægges ned i en æske. Endda en fin, lille æske med en farverig brochure, et lækker indtræk, et smart lille låg og naturligvis det skinnende gavekort. Alt sammen noget, som i bund og grund ikke har nogen værdi – men fungerer som bevis for ydelsen. Og fordi det hele fremstår eksklusivt, kan det bidrage til en rigtig god oplevelse for serviceydelsen.

servicebevis eksempel gavekort

Hvis du vil lære mere om, hvordan du kan nytænke dine services på en struktureret og håndgribelig måde, skal du se nærmere på UX mentors kursus Servicedesign. Her får du på to dage en indføring i de værktøjer, som skærper din service, så du aktivt kan tilpasse den dine kunder og brugere.

Skribent: Ian Wisler-Poulsen

Kundeoplevelseskonsulent & Foredragsholder
iwp@wislers.dk

Frederik BundgaardKan du bevise din service?

Kan du forklare konverteringsoptimering?

by Frederik Bundgaard , 24. januar 2016

Hvordan forklarer man konverteringsoptimering? Hvilke begreber består det af og hvad skal man overveje når man ser på en hjemmeside og vil skrue på designet for at opnå en højere konverteringsrate?

I undervisning er der altid behov for forklaringsmodeller. Noget der giver overblik og på en enkel måde forklarer hvad en bestemt opgave består af.

Der findes en del litteratur efterhånden om konverteringsoptimering, men ofte er der ikke mange modeller inkluderet. Men et par stykker har dog fået stor udbredelse, når fx konsulenter eller bureauer på en enkel måde skal forklare hvad konverteringsoptimering er.

En model der meget tidligt (vi taler tilbage i omkring 2011) fik stor opmærksomhed var L.I.F.T modellen skabt af bureauet Widerfunnel, udbredt især af deres frontfigur Chris Goward.

LIFT-Model-2013-10-3-603x361

Lift-modellen introducerer fint en række vigtige begreber indenfor konverteringsoptimering. Selvom der ikke ligefrem er forskning bag at placere begreberne i en flyver, så er det en enkel og forståelig model, som indikerer at der er elementer der giver løft og andre der ikke gør. At flere at begreberne fungerer ”begge veje” er så ikke vist i modellen. Der er masser af aspekter der ikke inddrages i lift-modellen, fx brugeren motivation eller tidspunktet i købsprocessen.

En anden model som også er interessant er B. J. Fogg’s Behaviour Change Framework. Den søger at beskrive forholdet mellem motivation, nogle faktorer der gør en handling enkel og så en trigger, noget der sparker handlingen i gang i hovedet på brugeren. Den går lidt dybere ned i den menneskelige psykologi end lift-modellen og introducerer nogle andre begreber.

bj-fogg

Den model har også været med til at danne udgangspunkt for Nir Eyals Hook- model, der forklarer fastholdelse af brugeren i et uendeligt loop. En forklaringsmodel til fx den store succes for facebook, instagram og mange berømte apps.

hook_canvas

Så der er modeller, men fremfor at være 10 tips til optimering af landingssider er de mere diskussionsoplæg eller rammeværk, der kan bruges til at forklare sammenhænge. Ved at sætte sig bedre ind i både modellerne og den litteratur der følger med, kan man få en bredere kompetence indenfor konverteringsoptimering og forstå de bagvedliggende menneskelige processer. På måde bliver ændringsforslag ikke tilfældige designændringer, men resultater af en målrettet indsats for at imødekomme og udnytte en bestemt menneskelig tankeproces.

På UX mentors kurser i konverteringsoptimering søger vi at komme et spadestik dybere end blot at vise hvad der virker og hvad der ikke gør, fordi optimering handler om at forstå sine potentielle kunder og hvad der motiverer dem til at foretage bestemte handlinger.

/Ole

Frederik BundgaardKan du forklare konverteringsoptimering?

Konverteringsoptimering er en proces

by Frederik Bundgaard , 20. januar 2016

I undervisningen i konverteringsoptimering hos UX mentor er vi konstant på jagt efter metoder, modeller og figurer, der kan hjælpe os og kursusdeltagerne til bedre at skabe overblik over konverteringsoptimering som arbejdsopgave.

Konverteringsoptimering er ikke et veldefineret faglighed, som fx. brugervenlighed, interaktionsdesign eller webdesign. Det er mere et paraplybegreb, som med udgangspunkt i et mål – nemlig værditilvækst online – trækker på en række fagligheder.

Derfor er det meget dem, der arbejder med optimering der for tiden definerer området, mere end at det er en akademisk disciplin. Så flere kendte modeller for konverteringsoptimering kommer fra kommercielle bureauer, der søger at understrege deres egen kompetence og systematik.

I de år jeg selv har ageret på markedet for konverteringsoptimering, har jeg søgt at etablere mine egne modeller. Den første er helt tilbage fra 2011, men endte igennem senere justeringer med at se således ud:

Weboptimeringscyclus

Modellen er skåret over en langt mere udbredt model for optimering, nemlig det der kaldes DMAIC, som står for Define, Measure, Analyse, Iterate, Control. Begge modeller søger at præsentere en arbejdsgang. En måde at sikre kvalitet og systematik i optimeringsarbejdet. Det er særligt vigtigt i større virksomheder eller hvis man søger at have en fast arbejdsproces, fremfor den ad-hoc optimering der foregår i de fleste virksomheder.

Målet med min model er at påpege at der er forskellige trin, forskellige opgaver, forskelligt fokus og forskellige kompetencer involveret, alt efter hvor i processen man befinder sig. Og som med DMAIC modellen er modellen også etableret for at fastholde en i nogle bestemte trin inden man farer videre til fx split-test. På den måde sikrer man fx at prioriteringen af optimeringspotentialer er foretaget eller at der efterfølgende bliver foretaget den fornødne opfølgning, læring og dokumentation.

På UX mentors kurser i konverteringsoptimering tager vi udgangspunkt i en forenklet version, både for at ikke at bruge for meget tid på at forklare modeller og fordi de fleste deltageres behov ikke er fokuseret omkring arbejdsgange, men mere om at identificere potentialer og foreslå designændringer. Derfor har vi kogt modellen ned til disse tre følgende hovedområder:

De tre faser i konverteringsoptimeringsprocessen

De tre faser i konverteringsoptimeringsprocessen

/Ole

Frederik BundgaardKonverteringsoptimering er en proces