januar 2016

All posts from januar 2016

Er du lige så dygtig som GoMore?

by Frederik Bundgaard , 25. januar 2016

road-people-street-smartphone

Kender du GoMore? Ellers er der sikkert nogen i din omgangskreds, der gør, for med over 385.000 medlemmer i Danmark, har de fået godt tag i de danske deleøkonomi-forbrugere. Og når man selv har prøvet det, forstår man hvorfor!

Egentlig gør GoMore for biler, hvad AirBnB har gjort for boliger; De sikrer, at intet står uudnyttet hen og giver både ejeren – i dette tilfælde af bilen – en ekstra indtægt og brugerne et godt og billigt alternativ.

Nu er dette dog ikke en slet skjult reklame for GoMore, men derimod en oplevelse af gennemtænkt Servicedesign. Og det er dét, jeg gerne vil rose! GoMore har en elegant platform, der virker optimalt både som webportal og app. Ja, den er faktisk så let at gå til, at du med tre klik har man booket og betalt. Dét er der ikke mange online virksomheder, der kan prale af at levere.

Hvordan selve oplevelsen af køreturen bliver, vil dog altid afhænge af folk, der bruger den – både sælgere og købere. GoMore har altså styr på platformen, men resten afhænger af os forbrugere.

Også her vil forbrugerne dog opleve en fornemmelse af tryghed, som man kender det gennem etablerede virksomheder (inklusiv AirBnB), da andre brugere både advarer og anbefaler via deres anmeldelser og ratings. Dermed har GoMore sikret, at de også har en finger med i spillet, når det gælder selve manifestationen af deres produkt i den fysiske verden.

Servicedesign

Grunden til, at jeg nu fremhæver GoMore er som sagt, at de er et godt eksempel på gennemtænkt servicedesign.

Og måske din service også trænger til et eftersyn? Hænger dit produkt (uanset om det er fysisk eller digitalt) ordentligt sammen med resten af din virksomhed og dens værditilbud?

Hvis du er i tvivl, eller bare gerne vil gøre det hele lidt bedre, så tag med på UX mentors effektive og konkrete 2-dages kursus i servicedesign, som vi afholder næste gang:

Onsdag den 9. og torsdag den 10. marts

Du får to hele dage fyldt med konkrete værktøjer til at analysere og forbedre brugeroplevelsen. Desuden får du allerede inden kurset tilsendt materiale, fx. links til videoer, så du kan forberede dig.

Efter kurset får du naturligvis også adgang til kursusmaterialet, inkl. relevante links til yderligere materiale såsom relevante bøger, artikler og websites.

Helt konkret vil du på selve kurset gennemgå følgende områder:

  • Kunden i centrum
  • Det holistiske perspektiv
  • Optimeret forretning
  • Touchpoints og blueprints
  • Test og udvikling

Efterfølgende har du ideelle vilkår til at optimere dit eget produkt, så du undgår at irritere dine kunder og brugere med unødig støj, og derfor kan skabe den optimale brugerrejse på tværs af platforme og medier.

Læs mere om kurset Servicedesign

 

Vores kunder siger…

“Kurset i Servicedesign fik sat ord på en masse ting jeg måske godt vidste, og fik gjort det brugbart. Nu har mit team og jeg fået konkrete værktøjer til at gå ud og snakke med nogle rigtige kunder.”

Bjarne Nørgaard – Head of Engineering Process Development, MAN Diesel & Turbo

Frederik BundgaardEr du lige så dygtig som GoMore?

Kan du forklare konverteringsoptimering?

by Frederik Bundgaard , 24. januar 2016

Hvordan forklarer man konverteringsoptimering? Hvilke begreber består det af og hvad skal man overveje når man ser på en hjemmeside og vil skrue på designet for at opnå en højere konverteringsrate?

I undervisning er der altid behov for forklaringsmodeller. Noget der giver overblik og på en enkel måde forklarer hvad en bestemt opgave består af.

Der findes en del litteratur efterhånden om konverteringsoptimering, men ofte er der ikke mange modeller inkluderet. Men et par stykker har dog fået stor udbredelse, når fx konsulenter eller bureauer på en enkel måde skal forklare hvad konverteringsoptimering er.

En model der meget tidligt (vi taler tilbage i omkring 2011) fik stor opmærksomhed var L.I.F.T modellen skabt af bureauet Widerfunnel, udbredt især af deres frontfigur Chris Goward.

LIFT-Model-2013-10-3-603x361

Lift-modellen introducerer fint en række vigtige begreber indenfor konverteringsoptimering. Selvom der ikke ligefrem er forskning bag at placere begreberne i en flyver, så er det en enkel og forståelig model, som indikerer at der er elementer der giver løft og andre der ikke gør. At flere at begreberne fungerer ”begge veje” er så ikke vist i modellen. Der er masser af aspekter der ikke inddrages i lift-modellen, fx brugeren motivation eller tidspunktet i købsprocessen.

En anden model som også er interessant er B. J. Fogg’s Behaviour Change Framework. Den søger at beskrive forholdet mellem motivation, nogle faktorer der gør en handling enkel og så en trigger, noget der sparker handlingen i gang i hovedet på brugeren. Den går lidt dybere ned i den menneskelige psykologi end lift-modellen og introducerer nogle andre begreber.

bj-fogg

Den model har også været med til at danne udgangspunkt for Nir Eyals Hook- model, der forklarer fastholdelse af brugeren i et uendeligt loop. En forklaringsmodel til fx den store succes for facebook, instagram og mange berømte apps.

hook_canvas

Så der er modeller, men fremfor at være 10 tips til optimering af landingssider er de mere diskussionsoplæg eller rammeværk, der kan bruges til at forklare sammenhænge. Ved at sætte sig bedre ind i både modellerne og den litteratur der følger med, kan man få en bredere kompetence indenfor konverteringsoptimering og forstå de bagvedliggende menneskelige processer. På måde bliver ændringsforslag ikke tilfældige designændringer, men resultater af en målrettet indsats for at imødekomme og udnytte en bestemt menneskelig tankeproces.

På UX mentors kurser i konverteringsoptimering søger vi at komme et spadestik dybere end blot at vise hvad der virker og hvad der ikke gør, fordi optimering handler om at forstå sine potentielle kunder og hvad der motiverer dem til at foretage bestemte handlinger.

/Ole

Frederik BundgaardKan du forklare konverteringsoptimering?

Konverteringsoptimering er en proces

by Frederik Bundgaard , 20. januar 2016

I undervisningen i konverteringsoptimering hos UX mentor er vi konstant på jagt efter metoder, modeller og figurer, der kan hjælpe os og kursusdeltagerne til bedre at skabe overblik over konverteringsoptimering som arbejdsopgave.

Konverteringsoptimering er ikke et veldefineret faglighed, som fx. brugervenlighed, interaktionsdesign eller webdesign. Det er mere et paraplybegreb, som med udgangspunkt i et mål – nemlig værditilvækst online – trækker på en række fagligheder.

Derfor er det meget dem, der arbejder med optimering der for tiden definerer området, mere end at det er en akademisk disciplin. Så flere kendte modeller for konverteringsoptimering kommer fra kommercielle bureauer, der søger at understrege deres egen kompetence og systematik.

I de år jeg selv har ageret på markedet for konverteringsoptimering, har jeg søgt at etablere mine egne modeller. Den første er helt tilbage fra 2011, men endte igennem senere justeringer med at se således ud:

Weboptimeringscyclus

Modellen er skåret over en langt mere udbredt model for optimering, nemlig det der kaldes DMAIC, som står for Define, Measure, Analyse, Iterate, Control. Begge modeller søger at præsentere en arbejdsgang. En måde at sikre kvalitet og systematik i optimeringsarbejdet. Det er særligt vigtigt i større virksomheder eller hvis man søger at have en fast arbejdsproces, fremfor den ad-hoc optimering der foregår i de fleste virksomheder.

Målet med min model er at påpege at der er forskellige trin, forskellige opgaver, forskelligt fokus og forskellige kompetencer involveret, alt efter hvor i processen man befinder sig. Og som med DMAIC modellen er modellen også etableret for at fastholde en i nogle bestemte trin inden man farer videre til fx split-test. På den måde sikrer man fx at prioriteringen af optimeringspotentialer er foretaget eller at der efterfølgende bliver foretaget den fornødne opfølgning, læring og dokumentation.

På UX mentors kurser i konverteringsoptimering tager vi udgangspunkt i en forenklet version, både for at ikke at bruge for meget tid på at forklare modeller og fordi de fleste deltageres behov ikke er fokuseret omkring arbejdsgange, men mere om at identificere potentialer og foreslå designændringer. Derfor har vi kogt modellen ned til disse tre følgende hovedområder:

De tre faser i konverteringsoptimeringsprocessen

De tre faser i konverteringsoptimeringsprocessen

/Ole

Frederik BundgaardKonverteringsoptimering er en proces